Terapihund er en hund, der bruges målrettet i en terapeutisk sammenhæng for at skabe tryghed, ro og tillid hos den, der modtager terapi. En terapihund er ofte rolig og venlig af natur og trænet til at være til stede i rummet under samtaler, hvor dens tilstedeværelse kan sænke stressniveauet og gøre det lettere at åbne sig – særligt for børn og unge, der finder det svært at sætte ord på svære følelser.
Hos mig hedder terapihunden Ronja. Hun er en havanese, og jeg bruger hende af og til i mine samtaler, når jeg vurderer, at det kan hjælpe barnet eller den unge med at føle sig mere tryg. Jeg vil gerne fortælle dig, hvorfor jeg har valgt at inddrage hende, hvordan det konkret foregår, og hvad forskningen og erfaringen siger om, hvorfor det virker.
Hvad er en terapihund, og hvad kan den?
En terapihund er ikke det samme som en servicehund eller en besøgshund – de tre begreber dækker over forskellige funktioner. En servicehund er trænet til at udføre konkrete opgaver for en person med handicap, en besøgshund kommer typisk på besøg på plejehjem eller institutioner for at skabe glæde, mens en terapihund arbejder sammen med en fagperson, fx en terapeut, som en aktiv del af den terapeutiske proces. Det bekræfter Danske Terapihunde, der beskriver forskellen mellem de forskellige typer arbejdshunde og deres roller.
Det, en terapihund kan, er først og fremmest at være til stede uden at dømme. Hunden stiller ingen krav, venter ikke på det “rigtige” svar og reagerer ikke med skuffelse eller bekymring. For et barn, der er bange for at skuffe, eller en ung, der har svært ved at stole på voksne, kan det gøre en stor forskel.
Hvordan adskiller terapihunde sig fra andre arbejdshunde?
Terapihunde arbejder altid sammen med en uddannet fagperson og indgår som en del af en behandling – de er ikke selvstændigt trænet til at udføre opgaver, som en servicehund er det, og de kommer ikke blot på et kort besøg, som en besøgshund typisk gør. En terapihund er derimod til stede gennem hele forløbet og bliver en fast, genkendelig del af rummet, som klienten kan lære at kende og stole på over tid.
Hvilke egenskaber skal en terapihund have?
Ikke enhver hund egner sig til at arbejde som terapihund. Det kræver et roligt temperament, en høj tolerance over for uforudsigelige situationer og en naturlig venlighed over for både børn og voksne. Hunden skal kunne håndtere, at et barn pludselig græder højlydt, bevæger sig hurtigt eller taler i et højt toneleje, uden selv at blive stresset eller reagere uhensigtsmæssigt. Derfor gennemgår terapihunde typisk en grundig vurdering af deres temperament, inden de overhovedet begynder træningen, og de trænes løbende, så deres adfærd forbliver stabil og forudsigelig, uanset hvilken situation der opstår i terapirummet. Ronja er blandt andet vant til forskellige lyde, bevægelser og stemninger, og hun har lært at trække sig roligt tilbage, hvis en samtale bliver følelsesmæssigt intens, i stedet for at søge unødig opmærksomhed.
Hvorfor bruger jeg en terapihund i mine samtaler?
Jeg bruger Ronja, fordi jeg oplever, at hun kan åbne noget hos et barn eller en ung, som ord alene ikke altid kan. Mange af de børn og familier, jeg møder, kommer med en historie om utryghed – måske efter en skilsmisse, en traumatisk oplevelse eller en opvækst præget af konflikt. I de situationer kan det være svært at sætte sig over for en fremmed voksen og tale om det, der gør ondt.
Ronja er rolig og venlig, og hendes tilstedeværelse kan sænke tempoet i rummet. Nogle gange lægger et barn hånden på hendes ryg, mens det fortæller om noget svært. Andre gange er det nok, at hun bare ligger ved fødderne. Det handler ikke om, at hunden “gør arbejdet” – det gør jeg som terapeut – men om, at hun kan være en bro til tillid, når tilliden ellers er svær at finde.
Jeg har en ét-årig neuroaffektiv efteruddannelse hos Susan Hart, herunder Theraplay og NAA/MIMP, som netop har fokus på nervesystemets regulering og relationens betydning for tryghed. Det ligger til grund for, hvordan jeg arbejder – også når Ronja er med i rummet.
Er terapihund noget, alle mine klienter møder?
Nej, det er ikke alle samtaler, hvor Ronja er til stede. Jeg vurderer altid individuelt, om det er relevant for det enkelte barn eller den enkelte familie, og jeg spørger altid ind til, om det er noget, du eller dit barn ønsker. Nogle er glade for hunde, andre er forbeholdne eller decideret bange, og så bruger vi selvfølgelig ikke den tilgang. Det vigtigste for mig er, at du og dit barn føler jer trygge – med eller uden Ronja.
Hvordan hjælper terapihund konkret dit barn?
En terapihund kan hjælpe dit barn ved at give en følelse af tryghed, der gør det lettere at slappe af og åbne sig i en samtale, som ellers kan føles skræmmende. Mange børn, der er udadreagerende, angste eller har svært ved at sætte ord på følelser, oplever, at det er nemmere at være i rummet, når der er en rolig hund til stede.
Det handler blandt andet om nervesystemet. Når et barn er stresset eller bange, er det svært at tænke klart og sætte ord på det, der fylder. Kontakt med et roligt dyr kan være med til at dæmpe den indre alarmberedskab, så barnet får lettere ved at være til stede i samtalen og fortælle sin historie.
For børn med lavt selvværd, ensomhed eller sorg kan hunden også give en oplevelse af ubetinget accept – noget mange børn i mistrivsel har brug for at mærke, før de tør åbne sig for en voksen. Jeg oplever ofte, at netop den oplevelse er første skridt på vejen mod, at barnet begynder at stole på processen.
Konkret kan det se ud på mange forskellige måder, alt efter barnets alder og behov. Nogle børn foretrækker at klappe eller børste Ronja, mens de fortæller om deres dag, fordi den fysiske kontakt gør det lettere at holde fokus og samtidig tale om det, der er svært. Andre bruger hende mere indirekte – hun ligger blot i rummet, og bare det at vide, at hun er der, kan være nok til, at barnet tør sænke skuldrene. For de mindste børn kan Ronja også bruges som en del af en leg eller øvelse, hvor vi fx taler om følelser gennem hende – “hvordan tror du, Ronja har det, når hun er bange?” – hvilket ofte gør det lettere at sætte ord på egne følelser ad en omvej.
Hvornår giver det mening at bruge en terapihund i terapi?
Det giver særligt mening at bruge en terapihund, når et barn eller en ung har svært ved at skabe tillid til en ny voksen, eller når angst og nervøsitet gør det svært overhovedet at komme i gang med samtalen. Det gælder fx ved skilsmisseproblematikker, traumer, angst eller udadreagerende adfærd, hvor det første møde med en terapeut kan føles overvældende.
Det giver også mening for børn, der i forvejen har et godt forhold til hunde, og som finder ro i deres selskab derhjemme. Her kan hunden fungere som en genkendelig og tryg faktor i en ellers ny og fremmed situation.
Omvendt er det ikke relevant for alle. Har dit barn allergi, er bange for hunde, eller foretrækker det slet og ret en samtale uden dyr til stede, arbejder vi selvfølgelig uden. Det er altid en samtale mellem os, hvor dit barns – og dine – ønsker vejer tungest.
Hvad siger forskning og erfaring om hunde i terapi?
Hunde bruges i stigende grad som en del af behandling og pleje på tværs af sundhedsvæsenet, blandt andet på hospitaler, hvor en hospitalshund kan være med til at skabe tryghed og glæde hos indlagte patienter, som Wuffer.dk beskriver. Det samme grundprincip – at et roligt, venligt dyr kan sænke stress og øge trivsel – gælder i høj grad også i en terapeutisk samtale med et barn eller en ung.
Terapihunde trænes typisk gennem specifikke uddannelsesforløb, hvor både hund og fører certificeres til opgaven, blandt andet som beskrevet i uddannelsen til certificeret terapihundefører hos Danske Terapihunde. Det sikrer, at hunden er stabil, rolig og forudsigelig i sin adfærd – en forudsætning for, at den kan indgå trygt i en sårbar samtale.
Meget af forklaringen på, hvorfor hunde kan hjælpe i en terapeutisk sammenhæng, findes i det, der ofte kaldes ko-regulering – altså at nervesystemet hos et barn kan “spejle” den ro, som et roligt dyr udstråler. Når et barn eksempelvis klapper eller mærker en hunds jævne vejrtrækning, kan det være med til at sænke pulsen og skabe en fysisk oplevelse af ro, som understøtter den mentale proces, der sker i samtalen. Det stemmer godt overens med den neuroaffektive tilgang, jeg selv arbejder ud fra, hvor kroppens signaler og nervesystemets tilstand ses som en forudsætning for, at følelsesmæssig bearbejdning overhovedet kan finde sted.
Er terapihund noget for dit barn?
Kun du og dit barn kan i sidste ende svare på det, men et godt sted at starte er en uforpligtende samtale, hvor vi sammen finder ud af, hvad der passer bedst til lige netop jeres situation. Nogle børn blomstrer op med Ronja i rummet, mens andre har det bedst uden – og begge dele er helt i orden.
Har du et barn, der kæmper med angst, lavt selvværd, udadreagerende adfærd eller følelserne efter en skilsmisse eller et tab, er du meget velkommen til at læse mere om, hvordan jeg arbejder med terapi særligt for børn, eller tage direkte kontakt til Psykoterapi Aabenraa for en uforpligtende, gratis indledende samtale.
Har du selv oplevet svære ting som barn og genkender mønstre hos dit eget barn i dag, er du heller ikke alene om det. Jeg trækker selv på egne erfaringer som mor til børn i mistrivsel, og det er en vigtig del af, hvorfor jeg forstår, hvor sårbart det kan føles at bede om hjælp.
Ofte stillede spørgsmål
Er Ronja med i alle samtaler?
Nej. Jeg vurderer altid individuelt, om det giver mening at inddrage hende, og jeg spørger altid ind til, om du eller dit barn ønsker det. Terapien fungerer lige så godt uden hende, hvis det er det rigtige for jer.
Er det farligt for mit barn at være i samme rum som en hund under terapi?
Ronja er en rolig, venlig havanese, der er vant til at være til stede i terapirummet. Har dit barn allergi, angst for hunde eller af andre grunde ikke ønsker hendes tilstedeværelse, tilrettelægger vi selvfølgelig samtalerne uden hende.
Kan voksne også have gavn af terapihund i terapien?
Ja, princippet om, at et roligt dyr kan skabe tryghed og sænke stress, gælder ikke kun børn. Jeg vurderer dog altid fra sag til sag, om det er relevant, da mange voksne klienter primært har brug for den trygge samtalerelation frem for hundens tilstedeværelse.
Hvad koster en samtale, hvor Ronja er med?
Der er ingen ekstra pris forbundet med at inddrage Ronja i en samtale – det er en integreret del af min tilgang, når det giver mening. Du kan se de gældende priser på priser på psykoterapi.
Hvordan kommer vi i gang?
Det nemmeste er at tage kontakt for en gratis og uforpligtende indledende samtale, hvor vi sammen taler om, hvad dit barn eller din familie har brug for – og om en terapihund kunne være en del af det.
