Særligt for børn

Børn er så meget andet end deres problemer

Børneterapi

Når børn kommer i terapi, har de ikke altid selv valgt det – Dette kræver en særlig indgang og et særligt fokus i det terapeutiske forløb. Jeg laver altid en samarbejdsaftale med forældre (og eventuelle plejeforældre) og som regel kommer I sammen den eller de første gange. Dette aftaler vi.

Mit udgangspunkt er, at børn gør det bedste de kan og at børn aldrig er problemet. Børn prøver med deres adfærd, at fortælle de voksne, at der er noget i deres liv, der er i ubalance. Min opgave er at oversætte dette og hjælpe med at høre, hvad barnet virkeligt siger.

I terapi med børn har jeg stort fokus på legen og andre kreative processer. Når børn er optaget af leg og udtrykker sig kreativt fx med at tegne og male, giver det adgang til at kigge på problemerne – og på alt det andet som er så vigtig en del af deres liv. Børn er langt mere og andet end deres problemer – Og disse sider af børns liv, udvikler og styrkes i terapien sammen med mig.

 

  • Mobning
  • ADHD
  • Ensomhed
  • Angst
  • Skolevægring
  • Udadreagende adfærd

Terapihunden Ronja

Det her Ronja – Hun er en lille glad og rolig havaneserhund, som indimellem hjælper til.

Dyr har en særlig beroligende virkning på vores nervesystem. Mange børn – og voksne kan have en særlig tilknytning til dyr. Det kan opleves helende, at være sammen med dyr.

Ronja kan noget særligt med børn og med mange voksne. Vi aftaler, om Ronja skal være med sammen med dig.

Du kan læse mere om Ronja på siden Om mig

Terapihunden Ronja