Sorggruppe for børn i Aabenraa: Sådan hjælper det dit barn videre

aug 22, 2026

Barn i sorggruppe for børn i Aabenraa sidder trygt sammen med terapeut og hund

Hvad er en sorggruppe for børn?

En sorggruppe for børn er et trygt, fagligt understøttet fællesskab, hvor børn der har mistet en forælder, et søskende eller en anden nærtstående, kan mødes med andre børn i samme situation. Her får de lov at tale om det svære, lege det svære og bare være, sammen med nogen der forstår, fordi de selv har prøvet det. Formålet er ikke at “fikse” sorgen, men at give barnet et rum, hvor sorgen ikke er alene om at bære.

Som forælder står du måske og ser dit barn kæmpe med noget, du ikke selv kan løfte alene. Du gør alt det rigtige derhjemme, og alligevel virker det som om, dit barn lukker sig mere og mere inde. Det er her, en sorggruppe kan gøre en forskel, som du som forælder ikke kan skabe alene – uanset hvor meget kærlighed du giver.

En sorggruppe i Aabenraa er tilrettelagt, så barnet møder andre i samme lokalområde, ofte på tværs af skoler og institutioner, hvilket gør det lettere at finde jævnaldrende med lignende erfaringer, uden at det nødvendigvis er børn fra barnets egen klasse eller vennekreds. Det kan i sig selv være en lettelse for et barn, der ikke ønsker, at hele skolen skal vide, hvad der foregår i gruppen.

Hvorfor har mit barn brug for en sorggruppe – kan jeg ikke bare hjælpe selv?

Du kan rigtig meget som forælder, men et barn i sorg har ofte brug for at møde jævnaldrende, der har prøvet det samme. Det normaliserer følelserne på en måde, forældre ikke altid kan.

Mange børn tror, de er de eneste i klassen eller i vennekredsen, der har mistet nogen. Den følelse af at være anderledes kan gøre sorgen endnu tungere at bære. Når barnet møder andre børn, der også har mistet, opdager det, at det ikke er alene – og at reaktionerne, som måske føles skøre eller forkerte, faktisk er helt almindelige.

Samtidig er det naturligt, at du som forælder selv er i sorg. Det gør det svært at rumme både din egen smerte og dit barns samtidig. Her kan en sorggruppe give barnet et rum, hvor det ikke behøver at tage hensyn til, om det belaster dig – og hvor det til gengæld kan læne sig op ad en voksen, der har overskuddet til at være fuldt til stede.

Der er også en praktisk fordel ved gruppeformatet, som mange forældre overser: barnet lærer konkrete måder at tale om og håndtere sorgen på, som det kan tage med hjem og bruge i hverdagen. Det kan være alt fra at sætte ord på en svær følelse til at vide, hvad det skal gøre, når mindedagen for tabet nærmer sig, eller når en fødselsdag bliver svær at holde.

Er det et svigt, hvis jeg ikke selv kan trøste mit barn nok?

Nej. At søge hjælp udefra er ikke et udtryk for, at du fejler som forælder – det er tværtimod et udtryk for, at du ser dit barns behov og handler på det. Mange forældre bærer på en stille skyldfølelse: “Burde jeg kunne klare det her selv?” Svaret er, at sorg ofte er for stor en opgave for én familie alene, og at det er helt normalt og klogt at søge støtte udefra.

Hvilke tegn kan vise, at dit barn har brug for hjælp til sin sorg?

Sorg viser sig sjældent, som vi voksne forventer. Et barn kan virke helt upåvirket den ene dag og bryde sammen over en bagatel den næste. Nogle typiske tegn er:

  • Tilbagetrækning fra venner og aktiviteter, barnet plejede at glæde sig til
  • Udadreagerende adfærd, vrede eller konflikter, der pludselig opstår hyppigere
  • Søvnproblemer, mareridt eller angst for at være alene
  • Skoleproblemer, koncentrationsbesvær eller faldende karakterer
  • Tristhed, der ikke aftager over tid, eller en påfaldende “flink” og kontrolleret facade
  • Kropslige symptomer som ondt i maven eller hovedpine uden fysisk årsag
  • Overdreven bekymring for de tilbageværende voksne i familien, for eksempel frygt for, at også du skal dø eller blive syg

Hvis du genkender flere af disse tegn hos dit barn måneder efter et tab, er det et signal om, at sorgen har brug for et sted at blive set og bearbejdet – ikke fordi du har gjort noget forkert, men fordi sorg tager tid og nogle gange brug for hjælp udefra. Det er også værd at bemærke, at sorg ofte “blusser op” igen omkring årsdage, fødselsdage og højtider, selv hos børn der ellers har virket til at have det godt i lang tid.

Hvordan foregår et sorggruppeforløb i praksis?

Et sorggruppeforløb foregår typisk i mindre grupper af børn på nogenlunde samme alder og med nogenlunde samme type tab, så de kan spejle sig i hinanden. Forløbet er bygget op omkring tryghed, faste rammer og en blanding af samtale og leg.

Jeg mødes med børnene i en genkendelig ramme, hvor de ved, hvad der skal ske, og hvor der er plads til både tårer og latter i samme time. Nogle gange taler vi direkte om det, der er sket. Andre gange arbejder vi gennem tegning, leg eller andre udtryksformer, fordi børn ofte har lettere ved at vise deres følelser, end de har ved at sætte ord på dem.

I mit arbejde med børn kan min hund Ronja, en rolig og venlig havaneser, nogle gange være med til at skabe tryghed. Mange børn falder til ro, når der er et dyr til stede – det kan gøre det lettere at åbne sig, fordi opmærksomheden ikke udelukkende er rettet mod barnet selv.

En typisk gruppesession starter ofte med en kort, fast indledning, som skaber genkendelighed – for eksempel en runde, hvor alle børn kort fortæller, hvordan ugen har været. Derefter kan der arbejdes med et konkret tema, som fx savn, vrede eller det at være anderledes end sine venner, gennem øvelser, historier eller kreative udtryk. Sessionen afsluttes typisk med noget roligt og trygt, så børnene ikke skal hjem med følelserne “hængende åbne”.

Hvor lang tid tager et forløb?

Der findes ikke ét facit for, hvor lang tid et barn har brug for. Nogle børn har gavn af et kortere, målrettet forløb, mens andre har brug for længere tid, særligt hvis tabet er kombineret med andre belastninger som skilsmisse, konflikter i familien eller tidligere traumer. Jeg tilrettelægger altid forløbet ud fra det enkelte barns tempo frem for en fast skabelon.

Hvad kan en sorggruppe give dit barn, som individuel terapi ikke kan?

Fællesskabet med andre børn er selve kernen. Hvor individuel terapi giver et rum til at bearbejde sorgen én til én med en voksen, giver sorggruppen barnet noget helt særligt: oplevelsen af ikke at være alene om det.

Nogle børn har allerede en god relation til en voksen derhjemme, men mangler at spejle sig i jævnaldrende. Andre har mest brug for det trygge, individuelle rum først, før de er klar til gruppen. Nogle gange giver det bedst mening at kombinere de to – for eksempel med individuel terapi til børn sideløbende med et gruppeforløb, hvis barnets sorg er tæt forbundet med andre udfordringer som angst, lavt selvværd eller traumer.

Hvad kan du som forælder selv gøre sideløbende med sorggruppen?

Selvom gruppen giver barnet et vigtigt fælleskab, betyder det ikke, at din rolle derhjemme bliver mindre vigtig – tværtimod. Du kan understøtte processen ved at holde faste rutiner, som giver barnet tryghed, og ved at give plads til, at følelser kan komme til udtryk, uden at du forsøger at “løse” dem med det samme.

Det kan også hjælpe at tale åbent om den, der er død, i stedet for at undgå emnet af frygt for at gøre barnet ked af det. Mange børn oplever det som en lettelse, når de mærker, at det er okay at nævne navnet, kigge på billeder eller huske gode stunder sammen med familien. Endelig er det en god idé løbende at spørge ind til, hvordan det går i sorggruppen – ikke for at presse barnet til at fortælle detaljer, men for at vise interesse og holde døren åben, hvis barnet får lyst til at dele noget.

Hvornår bør man søge professionel hjælp til et barn i sorg?

Som en tommelfingerregel bør du søge hjælp, hvis dit barns reaktioner fylder mere, ikke mindre, jo længere tid der går. Sorg er en naturlig proces, men når den fastlåser barnet i angst, vrede, ensomhed eller isolation over tid, er det tegn på, at barnet har brug for mere støtte, end hverdagen kan give.

Du behøver ikke vente på, at det bliver “slemt nok”. Mange forældre venter alt for længe, fordi de er bange for at overreagere eller gøre det til et større problem, end det er. Men jo tidligere et barn får hjælp til at forstå og rumme sine følelser, jo lettere er vejen videre ofte.

Hvis du er i tvivl, er det aldrig forkert at tage en samtale om det. Jeg tilbyder altid en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi sammen kan tale om, hvad dit barn har brug for, og om en sorggruppe, individuel terapi eller noget helt tredje er den rette vej.

Hvordan taler jeg med mit barn om at starte i en sorggruppe?

Vær ærlig og konkret, uden at gøre det til noget stort og skræmmende. Fortæl dit barn, at det skal mødes med andre børn, der også har mistet nogen, og at der er en voksen med, som er god til at hjælpe med de svære følelser.

Mange børn er lettede over at høre, at de ikke skal derhen for at “blive lavet om” eller fordi de “fejler noget”. Fortæl gerne, at det er helt normalt at have det svært efter et tab, og at gruppen er et sted, hvor det er okay at grine, være vred, kede sig eller helt lade være med at tale om det, hvis det er det, barnet har brug for den dag.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad koster det at deltage i en sorggruppe?

Priserne kan variere afhængigt af forløbets omfang og form. Du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere om priser for det aktuelle forløb, så vi finder en løsning, der passer til jeres situation.

Hvor gammelt skal mit barn være for at deltage?

Sorggrupper tilrettelægges typisk ud fra barnets alder, så det møder andre børn i en nogenlunde tilsvarende udvikling og livsfase. Kontakt mig gerne, så vi sammen kan vurdere, hvilket forløb der passer bedst til netop dit barn.

Skal jeg som forælder også have hjælp?

Det er meget almindeligt, at forældre selv har brug for støtte, mens de forsøger at hjælpe et barn gennem sorg. Jeg tilbyder også individuel terapi og familieterapi, hvis I som familie har brug for et rum til at bearbejde tabet sammen.

Hvad hvis mit barn ikke vil tale om det, der er sket?

Det er helt normalt, og det pres, du måske føler for at “få barnet til at åbne sig”, kan du roligt lægge fra dig. Mange børn viser deres sorg gennem leg, tegning eller adfærd frem for ord, og en erfaren terapeut kan møde barnet, hvor det er, uden at presse på.

Hvordan kommer vi i gang?

Det starter altid med en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi taler om jeres situation, og hvad der kunne være det rette næste skridt for dit barn. Du kan finde kontaktoplysninger her og tage det første skridt, når du er klar.

Om forfatteren

Jeg hedder Malene Frickmann og er børne-, familie- og psykoterapeut MPF med klinik i Aabenraa. Jeg har over 20 års erfaring med at hjælpe børn, unge, voksne og familier, og jeg er oprindeligt uddannet lærer med en overbygning som certificeret traumeterapeut.

Læs mere om mig | Book en tid

Læs også

Skilsmisse rådgivning i Aabenraa: Sådan finder du den rette hjælp

Skilsmisse rådgivning i Aabenraa: Sådan finder du den rette hjælp

Skilsmisse rådgivning er professionel hjælp til at komme igennem en skilsmisse på en måde, der skåner både dig selv og eventuelle børn mest muligt. Det kan være samtaler med en terapeut om følelserne i bruddet, juridisk rådgivning om de praktiske og økonomiske...

Narcissistisk partner: Sådan genkender du mønstret og får hjælp

Narcissistisk partner: Sådan genkender du mønstret og får hjælp

En narcissistisk partner er typisk kendetegnet ved et stærkt behov for beundring, manglende empati og en tendens til at nedgøre eller kontrollere den anden for at opretholde egen følelse af overlegenhed. Du kan opleve, at dine følelser og behov konstant bliver...

Utryg tilknytning: Sådan viser den sig, og hvordan I får hjælp

Utryg tilknytning: Sådan viser den sig, og hvordan I får hjælp

Utryg tilknytning betyder, at et barn (eller en voksen) ikke oplever sig grundlæggende tryg i sine nære relationer – ofte fordi de tidlige bånd til forældre eller andre omsorgspersoner har været præget af uforudsigelighed, afvisning eller for lidt nærvær. Det viser...

Sitren i kroppen: Hvad det betyder, og hvornår du skal søge hjælp

Sitren i kroppen: Hvad det betyder, og hvornår du skal søge hjælp

Sitren i kroppen er en fysisk fornemmelse af indre rysten, dirren eller vibration – ofte i brystet, maven, armene eller benene – som langt oftest er nervesystemets reaktion på stress, angst eller ophobet spænding. Det er sjældent farligt, men det kan føles meget...

Intimitet i parforholdet: Sådan genfinder I nærheden

Intimitet i parforholdet: Sådan genfinder I nærheden

Intimitet er den følelsesmæssige og fysiske nærhed, der opstår, når to mennesker tør vise sig sårbare over for hinanden – uden frygt for afvisning. Det handler ikke kun om sex, men om at føle sig set, hørt og accepteret som den, man er. Når intimiteten forsvinder i et...