Sorgbearbejdning handler om at give dig selv lov til at føle det, du føler, når du har mistet nogen eller noget vigtigt – uden at sætte en tidsfrist på det. Der findes ikke én rigtig måde at sørge på, og der er ikke en bestemt rækkefølge af “faser”, du skal igennem for at komme videre. Nogle har brug for samtaler, andre har brug for ro, og mange har brug for begge dele. Det vigtigste er, at du ikke er alene med det.
Hvad er sorgbearbejdning helt konkret?
Sorgbearbejdning er den proces, hvor du langsomt lærer at leve videre med et tab – ikke ved at “komme over det”, men ved at finde en plads til det i dit liv. Det kan handle om et dødsfald, en skilsmisse, tabet af et job, en drøm der ikke blev til noget, eller en relation der gik i stykker.
Mange forestiller sig, at sorg er noget, man skal “arbejde sig igennem” på bestemt tid, og at man bagefter er “færdig”. Sådan hænger det sjældent sammen. Sorg fylder mindre med tiden for de fleste, men den kan dukke op igen ved mærkedage, sange eller helt almindelige hverdagssituationer, mange år efter. Det er ikke et tegn på, at noget er galt – det er en helt naturlig del af at have elsket nogen eller noget højt.
Hvorfor føles sorg som voksen anderledes end forventet?
Mange voksne bliver overraskede over, hvor fysisk og uforudsigelig sorgen er. Du kan opleve søvnløshed, koncentrationsbesvær, vrede, skyldfølelse eller en underlig følelsesløshed – ofte i én og samme uge, nogle gange på én og samme dag.
Som voksen har du typisk et arbejde, en familie og forpligtelser, der ikke stopper, bare fordi sorgen gør. Det kan skabe en følelse af, at du ikke “har lov” til at bryde sammen, fordi andre er afhængige af dig. Den følelse er meget almindelig – men den gør ikke sorgen mindre reel, og den betyder ikke, at du skal bære den helt alene.
Hvilke tegn viser, at sorgen sidder fast?
Sorg, der sidder fast – nogle gange kaldet en sorgforstyrrelse eller kompliceret sorg – kendetegnes ved, at de intense sorgreaktioner ikke aftager over tid, men fylder lige så meget måneder eller år efter tabet. Det kan vise sig som konstant længsel, svært ved at acceptere tabet, følelsesmæssig følelsesløshed eller det, at hverdagen slet ikke kan fungere.
Ifølge Psykiatrifonden er det først, når sorgreaktionerne er usædvanligt intense og langvarige, og de forstyrrer evnen til at fungere i hverdagen, at man taler om en egentlig sorgforstyrrelse frem for almindelig sorg (Psykiatrifonden om sorgforstyrrelse). Det er vigtigt at understrege: der er ingen facitliste for, hvor længe man “må” sørge. Men oplever du, at sorgen forhindrer dig i at leve dit liv, kan professionel hjælp gøre en stor forskel.
Andre tegn kan være:
- Vedvarende skyldfølelse over ting, du “burde” have gjort anderledes
- Isolation fra familie og venner, fordi det er for svært at være sammen med andre
- Fysiske symptomer som hovedpine, mavesmerter eller udmattelse uden anden forklaring
- Vrede rettet mod dig selv, den du har mistet, eller omverdenen generelt
Hvordan kommer man videre efter et tab?
Man kommer videre efter et tab ikke ved at glemme, men ved gradvist at give følelserne plads, samtidig med at man genopbygger en hverdag, der giver mening. Det sker ikke lineært, og det sker ikke af sig selv efter en fastsat periode.
Her er nogle skridt, der ofte hjælper:
Sæt ord på det, du føler – også de “grimme” følelser. Vrede, lettelse, jalousi over andres lykke – alle disse følelser kan dukke op i sorg, og de er ikke tegn på, at du er et dårligt menneske.
Hold fast i rutiner, hvor du kan. Søvn, måltider og lidt bevægelse kan virke ubetydeligt, men de giver kroppen et fundament at stå på, mens sindet arbejder.
Tal med nogen, der kan rumme det. Det kan være familie, venner, en støttegruppe eller en fagperson. Nogle gange er det netop lettere at åbne sig for en udenforstående, fordi du ikke skal tage hensyn til, hvordan den anden reagerer.
Undgå at sætte tidsfrist på dig selv. “Jeg burde være videre nu” er en tanke, mange har – men sorg følger ikke en kalender.
Hvornår bør man søge professionel hjælp til sorgbearbejdning?
Du bør overveje professionel hjælp, hvis sorgen fylder så meget, at du ikke kan passe dit arbejde, dine relationer eller dig selv, eller hvis den ikke ændrer karakter måneder eller år efter tabet. Det gælder også, hvis du oplever stærk skyld, skam eller en følelse af, at du “burde” have det anderledes, end du har.
Der er ingen skam i at søge hjælp – tværtimod er det ofte det mest omsorgsfulde, du kan gøre for dig selv og dem omkring dig. Som beskrevet af Det Nationale Sorgcenter må sorg aldrig få lov at ødelægge et liv, og der findes hjælp at hente, uanset hvor du er i processen (Det Nationale Sorgcenter).
Hvordan foregår sorgbearbejdning i terapi?
I terapi handler sorgbearbejdning om at få et roligt, trygt rum, hvor du kan tale om tabet i dit eget tempo, uden at nogen forventer, at du skal være “videre” på et bestemt tidspunkt. Der er ikke to sorgforløb, der er ens, og terapien skal tilpasses dig – ikke omvendt.
Jeg hedder Malene Frickmann og er certificeret børne-, familie- og psykoterapeut MPF med over 20 års erfaring. Jeg har selv oplevet modgang i mit eget liv, og jeg møder dig derfor ikke som en fjern ekspert, men som et menneske, der forstår, hvor svært det kan være at bære en sorg, samtidig med at hverdagen skal fungere.
I terapien lægger jeg vægt på tryghed og nærvær. Nogle gange kan det hjælpe at have min rolige og venlige hund Ronja med i rummet – for nogle klienter gør det det lettere at slappe af og åbne sig, når der er et roligt dyr til stede. Det er ikke noget, alle har brug for, men det er en mulighed, hvis det giver mening for dig.
Sorg hos børn og hele familien
Sorg rammer ikke kun den, der har mistet direkte – den rammer hele familien, og børn sørger ofte på andre måder end voksne. Et barn kan virke uberørt den ene dag og dybt påvirket den næste, fordi børn typisk sørger i “glimt” frem for i lange, sammenhængende perioder.
Som forælder kan det være svært at vide, hvordan du bedst støtter dit barn, samtidig med at du selv bærer på din egen sorg. I sådanne situationer kan familieterapi give hele familien et fælles rum til at tale om tabet, og terapi målrettet børn kan hjælpe barnet med at sætte ord på følelser, det måske ikke selv har sprog for endnu. Du kan læse mere om, hvordan familieterapi kan støtte hele familien igennem svære perioder.
Hvad kan du selv gøre, mens du venter på hjælp – eller ved siden af terapien?
Du kan selv understøtte sorgbearbejdningen ved at skabe små, faste holdepunkter i hverdagen og ved at tillade dig selv at mærke det, du mærker, uden at dømme dig selv for det. Det handler ikke om at “gøre det rigtigt”, men om at gøre det, der føles håndterbart lige nu.
Skriv gerne dine tanker ned, hvis det falder dig naturligt. Bevar kontakten til mennesker, der gør dig godt – selv i perioder, hvor du helst vil trække dig. Og husk, at det er helt i orden at grine, glædes og leve videre ved siden af sorgen. Det er ikke et forræderi mod den, du har mistet.
Sundhed.dk’s patienthåndbog beskriver, at sorg er en helt naturlig reaktion på tab, og at de fleste mennesker gradvist lærer at leve med tabet uden professionel behandling – men at der findes hjælp at hente, hvis sorgen bliver for overvældende (Patienthåndbogen om sorg og tab).
Hvordan kommer du i gang med et forløb?
Det første skridt behøver ikke at være stort. Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende indledende samtale, hvor vi sammen kan tale om, hvad du bærer på, og om terapi kan være noget for dig lige nu. Der er ingen forventning om, at du skal have styr på ordene eller vide præcis, hvad du har brug for – det finder vi ud af sammen.
Du kan læse mere om individuel terapi for voksne eller kontakte mig direkte for at aftale en tid. Praksissen ligger i Det Kreative Hus, Haderslevvej 1 i Aabenraa, og du er altid velkommen til at tage det første skridt i dit eget tempo.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid tager sorgbearbejdning?
Der findes ingen fast tidsramme. For nogle fylder den akutte sorg mest i de første måneder, mens den for andre bølger frem og tilbage i årevis. Det afgørende er ikke, hvor lang tid det tager, men om du undervejs oplever, at du kan holde ud at være i det.
Er det normalt stadig at sørge flere år efter et tab?
Ja, det er helt normalt. Sorg forsvinder sjældent helt – den fylder typisk mindre med tiden, men kan blusse op ved fødselsdage, jubilæer eller helt uventede stunder mange år senere. Det er ikke et tegn på, at du ikke har “gjort det rigtigt”.
Kan man sørge over andet end dødsfald?
Ja. Sorg opstår ved ethvert betydningsfuldt tab – en skilsmisse, tabet af helbred, et job du elskede, eller en fremtid du havde forestillet dig, men som ikke blev til noget. Alle disse former for sorg er lige gyldige og kan have gavn af bearbejdning.
Skal jeg vente, til sorgen er “slem nok” til at søge hjælp?
Nej. Du behøver ikke vente til krisen er på sit højeste. Mange har faktisk mest gavn af at søge hjælp tidligt i forløbet, hvor der stadig er overskud til at arbejde med de svære følelser. En gratis og uforpligtende samtale kan være et godt sted at starte, hvis du er i tvivl.
Hvordan hjælper jeg mit barn, der har mistet nogen?
Vær ærlig i et sprog, barnet kan forstå, og giv plads til, at barnet kan sørge i sit eget tempo og på sin egen måde – ofte i korte, intense stød frem for sammenhængende perioder. Har du brug for støtte til det, kan familieterapi eller terapi målrettet barnet give jer et trygt rum at tale om tabet i sammen.
