Forskellen på selvværd og selvtillid er, at selvtillid handler om tiltro til det, du kan præstere – dine evner, resultater og færdigheder – mens selvværd handler om den grundlæggende følelse af at være god nok, lige som du er, uanset hvad du kan eller gør. Man kan sagtens have høj selvtillid og lavt selvværd på samme tid, fx en dygtig fodboldspiller der stadig føler sig utilstrækkelig som menneske. De to ting skal derfor styrkes på hver sin måde.
Hvad er selvtillid?
Selvtillid er troen på dine egne evner og kompetencer inden for konkrete områder – om det så er at tale foran en forsamling, løse en opgave på arbejdet eller score mål til fodbold. Selvtillid bygger du op gennem erfaring: jo flere gange du lykkes med noget, jo mere tillid får du til, at du kan gøre det igen.
Selvtillid er situationsbestemt. Du kan have stor selvtillid som håndværker, men føle dig usikker som forælder. Det er helt normalt, fordi selvtillid er knyttet til specifikke færdigheder og ikke til din samlede oplevelse af dig selv som menneske.
Hvad er selvværd?
Selvværd er den indre følelse af at have værdi som menneske – uanset præstationer, udseende eller succes. Det er fundamentet, der afgør, om du grundlæggende kan lide dig selv og tror på, at du er værd at elske og respektere.
Hvor selvtillid handler om at “gøre”, handler selvværd om at “være”. Et barn eller en voksen med lavt selvværd kan sagtens klare sig flot fagligt eller socialt og alligevel bære rundt på en stærk følelse af ikke at slå til. Som Hej Doktor beskriver det, er selvværd netop den overbevisning, vi har om vores egen værdi som person – uafhængigt af, hvad andre mener om os.
Hvorfor forveksles selvværd og selvtillid så ofte?
De forveksles, fordi de ofte optræder sammen og begge handler om, hvordan vi ser på os selv. Men hvor selvtillid kan vokse af ros og gode resultater, kræver selvværd en dybere følelse af at blive set og accepteret for den, man er – ikke for det man kan.
I praksis betyder det, at ros som “flot klaret” styrker selvtillid, mens anerkendelse som “jeg er glad for dig, som du er” styrker selvværd. Begge dele har en plads, men det er vigtigt at vide, hvad man egentlig arbejder med at opbygge.
Forskel på selvværd og selvtillid i praksis
Den helt korte forklaring er: selvtillid svarer på spørgsmålet “kan jeg?”, mens selvværd svarer på spørgsmålet “er jeg god nok?”. Den ene handler om evner, den anden om identitet.
Et konkret eksempel: En teenager kan have høj selvtillid til matematik, fordi han altid har fået gode karakterer, men samtidig have lavt selvværd, fordi han inderst inde tror, han kun er værd noget, når han præsterer. Falder karaktererne, kan hele selvopfattelsen vakle – fordi hans værdifølelse har været afhængig af præstationen og ikke af en indre tryghed ved sig selv.
Kan man have høj selvtillid og lavt selvværd samtidig?
Ja, det er faktisk meget almindeligt. Man kan fremstå sikker, succesfuld og kompetent udadtil og samtidig bære på en dyb følelse af utilstrækkelighed indeni. Det ses ofte hos både børn og voksne, der har lært, at deres værd afhænger af, hvad de præsterer.
Det kan være udmattende i længden, fordi man aldrig rigtig kan hvile i sig selv – der skal konstant præsteres for at holde den indre usikkerhed på afstand. Mange af dem, jeg møder i min praksis, genkender netop dette: udadtil ser alt fint ud, men indeni er der en konstant følelse af ikke at slå til.
Hvordan styrker du selvtilliden?
Selvtillid styrkes ved at øve sig, lykkes og få erfaring – gerne i små, overskuelige skridt. Jo flere gange du mestrer en opgave, jo mere tror du på, at du kan gøre det igen næste gang.
- Sæt realistiske, opnåelige mål og fejr de små sejre undervejs.
- Øv dig gentagne gange i det, du gerne vil blive bedre til.
- Omgiv dig med mennesker, der bakker dig op og giver konstruktiv feedback.
- Vær tålmodig – selvtillid vokser gradvist, ikke fra den ene dag til den anden.
Hos børn handler det ofte om at give dem passende udfordringer, hvor de kan opleve mestring – ikke for nemt, så det ikke betyder noget, og ikke for svært, så de giver op på forhånd.
Hvordan styrker du selvværdet?
Selvværd styrkes ved at lære at møde dig selv med omsorg og accept, uanset om du lykkes eller fejler. Det handler om at adskille din værdi som menneske fra dine præstationer – en proces, der ofte kræver tid, øvelse og nogle gange støtte udefra.
Nogle skridt, der kan hjælpe:
- Læg mærke til din indre stemme, og øv dig i at tale lige så ordentligt til dig selv, som du ville tale til en god ven.
- Accepter, at det er okay at fejle – fejl gør dig ikke mindre værd som menneske.
- Sæt grænser, og øv dig i at sige fra, når noget ikke føles rigtigt for dig.
- Vær opmærksom på de relationer, du omgiver dig med – mennesker, der konsekvent nedgør dig, kan tære hårdt på selvværdet over tid.
Lavt selvværd bunder ofte i erfaringer langt tilbage – i barndommen, i en familie med meget kritik, eller i oplevelser hvor man ikke blev mødt, som man var. Derfor er det heller ikke altid noget, man “bare” kan tænke sig ud af alene.
Hvorfor er lavt selvværd ofte sværere at ændre end lav selvtillid?
Lavt selvværd sidder dybere end lav selvtillid, fordi det ofte er formet tidligt i livet gennem de relationer og den anerkendelse, man fik – eller manglede – som barn. Det gør det vanskeligere at ændre alene med gode råd eller nye præstationer.
Hvor selvtillid kan bygges op relativt målrettet gennem øvelse og erfaring, kræver arbejdet med selvværd ofte, at man forstår og bearbejder de følelser og mønstre, der ligger bag. Det er her, terapi kan give en reel forskel, fordi det giver plads til at se mønstrene udefra, i et trygt rum, sammen med en der ikke dømmer.
Hvad gør lavt selvværd ved børn og voksne?
Lavt selvværd kan vise sig meget forskelligt – som usikkerhed, selvkritik, angst for at fejle, konstant behov for andres anerkendelse eller tilbagetrækning fra sociale sammenhænge. Hos børn kan det ses som udadreagerende adfærd, tilbagetrækning eller stor sårbarhed over for kritik.
Jeg møder ofte forældre, der spørger sig selv: “Har jeg svigtet mit barn, siden det har det sådan?” Svaret er næsten altid nej. Lavt selvværd opstår gennem en lang række af oplevelser og relationer – det er sjældent én enkelt tings skyld, og det er aldrig for sent at hjælpe et barn videre.
Hos voksne kan lavt selvværd vise sig som konstant selvkritik, svært ved at modtage ros, perfektionisme eller mønstre, hvor man bliver i relationer eller situationer, der ikke er gode for en, fordi man inderst inde ikke tror, man fortjener bedre.
Hvornår bør du søge professionel hjælp?
Du bør søge hjælp, hvis lavt selvværd eller manglende selvtillid fylder så meget, at det påvirker din trivsel, dine relationer eller din hverdag over længere tid. Det gælder, uanset om det er dig selv, dit barn eller hele familien, det går ud over.
I min praksis arbejder jeg netop med lavt selvværd hos både børn, unge og voksne, med udgangspunkt i tryghed, nærvær og en ikke-dømmende tilgang. Nogle gange kan det også være en hjælp at inddrage min terapihund Ronja, som kan skabe ro og tryghed – særligt for børn, der har svært ved at sætte ord på det, de føler.
Er det dit barn, der kæmper med selvværdet, kan familieterapi også være en vej frem, fordi lavt selvværd ofte hænger sammen med dynamikker og mønstre i hele familien – og fordi forandring ofte sker lettere, når hele familien er med.
Hvis du er i tvivl om, hvad der egentlig er på spil hos dig selv eller dit barn, tilbyder jeg en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi sammen kan se på, hvad der kunne være den rette hjælp.
Ofte stillede spørgsmål
Kan man have lavt selvværd uden at vide det?
Ja. Mange går rundt med lavt selvværd uden at sætte ord på det – det kan vise sig som perfektionisme, svært ved at sige fra, eller en konstant følelse af ikke at slå til, selv når alt udadtil ser fint ud.
Er det muligt at ændre sit selvværd som voksen?
Ja, selvværd kan ændres i voksenlivet, men det tager ofte tid og kræver, at man arbejder med de dybereliggende følelser og mønstre, der ligger bag. Terapi kan være en stor hjælp til at forstå og bearbejde dem.
Kan man styrke sit barns selvværd derhjemme?
Ja, i høj grad. Det handler om at vise dit barn kærlighed og anerkendelse for den, det er – ikke kun for det, det præsterer. Daglig, ubetinget opmærksomhed gør en stor forskel over tid.
Hvad er tegn på lavt selvværd hos et barn?
Tegn kan være overdreven selvkritik, frygt for at fejle, tilbagetrækning, behov for konstant bekræftelse eller udadreagerende adfærd. Hvert barn viser det på sin egen måde, og tegnene kan nemt mistolkes som “bare en fase”.
Hvornår skal man søge hjælp til lavt selvværd?
Når det påvirker trivslen, relationerne eller hverdagen over længere tid, kan det være tid til at søge hjælp – både for børn og voksne. Du er altid velkommen til at tage en gratis, uforpligtende samtale for at afklare, hvad der kan hjælpe videre.
