PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion) er en psykisk reaktion, der kan opstå, efter man har oplevet eller været vidne til en eller flere voldsomme, livstruende eller grænseoverskridende hændelser. Det kan være vold, overgreb, ulykker, krig eller tab. PTSD viser sig typisk som genoplevelser, mareridt, undgåelsesadfærd, overophidset nervesystem og vedvarende følelser af utryghed – selv længe efter, at faren er overstået.
Hvis du genkender dig selv eller en, du holder af, i det billede, vil jeg gerne give dig et klart og roligt svar på, hvad PTSD egentlig er, hvordan det føles, og hvad der reelt kan hjælpe. Det er ikke en svaghed at reagere sådan – det er nervesystemets måde at beskytte dig på, selv når beskyttelsen for længst er blevet en belastning.
Hvad er PTSD helt konkret?
PTSD står for posttraumatisk stress-syndrom eller posttraumatisk belastningsreaktion. Det er en reaktion på én eller flere traumatiske oplevelser, hvor kroppen og hjernen forbliver i en tilstand af alarmberedskab, selvom den udløsende fare er overstået.
Det er vigtigt at forstå, at PTSD ikke handler om manglende styrke eller “ikke at kunne tage sig sammen”. Det handler om et nervesystem, der har lært at overleve en ekstrem situation – og som ikke af sig selv finder tilbage til ro igen. Ifølge DR’s gennemgang af forskningen i, hvad der sker i hjernen ved PTSD, påvirkes blandt andet de hjerneområder, der styrer frygt, hukommelse og stressregulering, hvilket forklarer, hvorfor symptomerne kan føles så kropslige og uden for ens egen kontrol (DR).
Hvordan adskiller PTSD sig fra almindelig stress eller sorg?
Almindelig stress og sorg aftager typisk gradvist, mens PTSD kan fastholde kroppen i en vedvarende alarmtilstand uger, måneder eller år efter hændelsen. Forskellen ligger i, at hjernen ved PTSD har svært ved at bearbejde og “arkivere” det oplevede som noget, der er overstået.
Derfor kan en lyd, en lugt eller en bestemt situation pludselig få fortiden til at føles som nutid igen. Det er ikke fordi du “hænger fast” af egen vilje – det er fordi hjernen endnu ikke har fået hjælp til at integrere oplevelsen.
Findes der forskellige former for PTSD?
Ja. Ud over den “klassiske” PTSD, der typisk opstår efter en enkeltstående hændelse, findes der også det, man kalder kompleks PTSD. Kompleks PTSD opstår oftest efter gentagne eller langvarige traumer – for eksempel vold, omsorgssvigt eller overgreb over flere år, ofte i opvæksten eller i tætte relationer.
Kompleks PTSD kan foruden de klassiske symptomer også vise sig som vedvarende lavt selvværd, svært ved at regulere følelser, mistillid til andre mennesker og en dyb følelse af skam eller skyld. Det er en vigtig skelnen, fordi behandlingen ofte skal tage højde for, at tilliden til andre – og til terapeuten – kan være et sted, der i sig selv kræver tid og tålmodighed at opbygge.
Hvilke symptomer er typiske ved PTSD?
De mest typiske symptomer på PTSD er genoplevelser (flashbacks og mareridt), undgåelse af ting der minder om traumet, negative tanker og følelser, samt en krop der konstant er på vagt. Symptomerne kan vise sig forskelligt fra person til person og fra barn til voksen.
Genoplevelser og flashbacks
Mange med PTSD oplever pludselig at blive revet tilbage til den traumatiske situation, som om den sker igen lige nu. Det kan komme som konkrete billeder, kropslige fornemmelser eller intense mareridt, der gør det svært at sove trygt.
Undgåelse og følelsesmæssig afstumpning
Et andet typisk symptom er, at man begynder at undgå steder, mennesker eller samtaler, der minder om det, der er sket. Mange beskriver også en følelse af at være følelsesmæssigt “lukket ned” eller fjern fra sig selv og andre, som en slags beskyttelse mod at mærke for meget.
Overophidset nervesystem
Et nervesystem præget af PTSD er ofte i konstant alarmberedskab. Det kan vise sig som rastløshed, irritabilitet, koncentrationsbesvær, søvnproblemer eller en krop, der skvætter ved pludselige lyde. Mange oplever også en uforklarlig sitren eller uro i kroppen, som kan være svær at sætte ord på – du kan læse mere om, hvad sitren i kroppen kan betyde her.
Negative tanker og ændret selvopfattelse
Udover de kropslige og følelsesmæssige symptomer oplever mange med PTSD også, at deres tankemønstre ændrer sig. Det kan vise sig som vedvarende negative overbevisninger om sig selv eller verden – for eksempel “jeg er ikke god nok” eller “ingen steder er trygge”. Nogle oplever skyldfølelse over det, der er sket, selvom de ikke bærer noget ansvar for det. Denne del af PTSD bliver ofte overset, fordi den ikke er lige så synlig som flashbacks eller søvnproblemer, men den kan fylde lige så meget i hverdagen.
Hvad kan forårsage PTSD?
PTSD opstår som reaktion på en eller flere traumatiske hændelser, hvor man har følt sig livstruet, hjælpeløs eller grænseoverskridende behandlet. Det kan være en enkeltstående hændelse som en ulykke eller et overfald, eller gentagne oplevelser over tid, som vold eller overgreb i opvæksten.
Ikke alle, der oplever en traumatisk hændelse, udvikler PTSD. Det afhænger blandt andet af tidligere belastninger, graden af støtte man har omkring sig, og hvor meget hjælp nervesystemet får til at bearbejde det oplevede bagefter. Derfor er det heller ikke ualmindeligt, at symptomer først viser sig måneder eller år efter selve hændelsen.
Kan børn få PTSD?
Ja, børn kan udvikle PTSD, og det viser sig ofte anderledes end hos voksne. Hos børn kan traumer vise sig som udadreagerende adfærd, søvnproblemer, adskillelsesangst eller tilbagefald til tidligere udviklingstrin, fremfor at barnet selv kan sætte ord på, hvad det mærker.
Som forælder kan det være svært at skelne mellem “almindelig” uro og et egentligt traume. Hvis dit barn har reageret kraftigt på en hændelse, eller hvis adfærden har ændret sig markant, kan udadreagerende barn: årsager og hjælp til hele familien give dig et bedre indblik i, hvad der kan ligge bag.
Hvordan stilles en PTSD-diagnose?
En PTSD-diagnose stilles typisk af en læge, psykolog eller psykiater efter en grundig samtale om symptomer, varighed og den oplevede hændelse. Som psykoterapeut stiller jeg ikke selv psykiatriske diagnoser, men jeg møder ofte mennesker, der bærer på traumesymptomer – diagnosticerede eller ej – og som har brug for hjælp til at komme videre.
Det afgørende er sjældent, om man har et bestemt stempel på sin tilstand. Det afgørende er, at symptomerne bliver taget alvorligt, og at man får den rette form for hjælp til at bearbejde det, der er sket.
Kan PTSD behandles, og hvor lang tid tager det?
Ja, PTSD kan behandles, og mange oplever markant bedring med den rette terapeutiske hjælp. Der findes ikke ét facit for, hvor lang tid det tager – det afhænger af hændelsens omfang, hvor længe symptomerne har stået på, og hvilken støtte man har omkring sig undervejs.
I min tilgang arbejder jeg både med krop og nervesystem og med den fortælling, du bærer på om det, der er sket. Traumer sidder ofte lige så meget i kroppen som i tankerne, og derfor er det vigtigt, at behandlingen giver plads til begge dele – ikke kun samtale, men også ro, nærvær og tryghed i selve terapirummet.
Hvad indebærer traumeterapi?
Traumeterapi er en terapiform, der kombinerer kropslige og samtalebaserede metoder til at hjælpe nervesystemet med at bearbejde det, der har været for overvældende at rumme alene. Målet er, at hændelsen gradvist kan “arkiveres” som fortid i stedet for at blive ved med at føles som en nutidig trussel.
Jeg har selv en certificering som traumeterapeut og arbejder narrativt og kropsorienteret, så du ikke bare skal tale om det svære, men også får hjælp til at mærke tryghed i kroppen igen. Du kan læse mere om, hvordan jeg arbejder med traumeterapi i Aabenraa.
I nogle sessioner er min rolige hund Ronja med i rummet. For mange – både børn og voksne – kan nærværet af et roligt dyr gøre det lettere at slappe af og føle sig tryg nok til at åbne op.
Hvad kan du selv gøre ved siden af terapien?
Ud over selve terapiforløbet er der også ting, du selv kan gøre for at understøtte din bedring. Faste rutiner for søvn og måltider kan hjælpe nervesystemet med at finde mere ro i hverdagen. Bevægelse, gerne i roligt tempo som gåture eller yoga, kan hjælpe med at aflade den spænding, der ofte sidder i kroppen efter et traume.
Det kan også være værdifuldt at tale åbent med nære relationer om, hvad du går igennem, selvom det kan føles sårbart. Du behøver ikke fortælle hele historien – bare det, at nogen ved, hvordan du har det, kan gøre det lettere at bære. Undgå samtidig at presse dig selv til at “komme videre” hurtigere, end din krop er klar til. Bedring sker sjældent lineært, og tilbageslag er en naturlig del af processen, ikke et tegn på, at noget er mislykkedes.
Hvornår skal man søge hjælp ved mistanke om PTSD?
Du bør søge hjælp, hvis symptomerne påvirker din hverdag, dine relationer eller din søvn over længere tid, eller hvis du mærker, at du undgår flere og flere situationer for at slippe for ubehaget. Det gælder også, hvis du er forælder og er bekymret for, at dit barn bærer på et traume.
Det kræver ikke, at du selv er sikker på, om det “er slemt nok”. Mange venter alt for længe med at søge hjælp, fordi de tvivler på, om deres oplevelser “tæller”. Det gør de. Hvis det fylder i dit liv, er det værd at tage alvorligt.
Hos mig kan du altid starte med en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi sammen kigger på, hvad du går og bærer på, og hvad der kan give mening som næste skridt. Du er velkommen til at tage kontakt til Psykoterapi Aabenraa, hvis du vil tale om, hvor du står lige nu.
Ofte stillede spørgsmål om PTSD
Er PTSD det samme som angst?
Nej, men de hænger ofte sammen. PTSD kan give angstsymptomer som uro, overvågenhed og undgåelse, men PTSD adskiller sig ved, at symptomerne er direkte knyttet til en eller flere konkrete traumatiske hændelser.
Kan man have PTSD uden at huske traumet tydeligt?
Ja. Nogle mennesker har kun fragmenterede minder, kropslige fornemmelser eller stærke følelsesmæssige reaktioner uden et klart “billede” af hændelsen. Det er en kendt del af, hvordan hjernen kan beskytte sig mod overvældende oplevelser.
Hvor lang tid efter en hændelse kan PTSD vise sig?
PTSD kan vise sig umiddelbart efter en hændelse, men symptomerne kan også først dukke op måneder eller flere år senere – især hvis man i en periode har “holdt sig oppe” eller været nødt til at fungere i en krise.
Kan PTSD gå væk af sig selv?
Hos nogle aftager symptomerne gradvist med tid og tryg støtte fra omgivelserne. For mange forbliver symptomerne dog uændrede eller forværres, hvis traumet ikke bliver bearbejdet – og her kan terapi gøre en afgørende forskel.
Hvad gør jeg, hvis jeg tror, mit barn har PTSD?
Start med at tage dine observationer alvorligt, selvom du er i tvivl. Søg derefter professionel hjælp, hvor både du og dit barn kan blive mødt og guidet videre – du behøver ikke selv at finde ud af det hele på egen hånd.
