Spiseforstyrrelse hjælp betyder, at du eller dit barn får professionel støtte til at bearbejde de tanker, følelser og adfærdsmønstre, der ligger bag en anstrengt relation til mad og krop. I Aabenraa kan du få hjælp gennem terapi, der både arbejder med de følelsesmæssige årsager og de kropslige signaler – ofte i samspil med egen læge og eventuel diætistfaglig behandling. Det vigtigste er, at I ikke står alene med det.
Hvad er en spiseforstyrrelse egentlig?
En spiseforstyrrelse er ikke bare “et forhold til mad” – det er en psykisk lidelse, hvor tanker om mad, vægt og krop fylder så meget, at det går ud over hverdagen, trivslen og relationerne. Det kan vise sig som anoreksi, bulimi, overspisningsforstyrrelse eller mere udefinerede mønstre, hvor spisning bruges til at kontrollere eller dæmpe svære følelser.
Ofte handler det slet ikke kun om maden. Bag mange spiseforstyrrelser ligger lavt selvværd, angst, behov for kontrol, eller svære oplevelser der aldrig er blevet bearbejdet. Ifølge Psykiatrifonden er spiseforstyrrelser blandt de psykiske lidelser med højest dødelighed, hvis de ikke bliver behandlet – hvilket understreger, hvor vigtigt det er at søge hjælp tidligt (Psykiatrifonden).
Hvordan viser en spiseforstyrrelse sig hos børn og unge?
Hos børn og unge kan en spiseforstyrrelse vise sig som pludselig optagethed af kalorier, hemmeligholdelse omkring mad, overdreven motion, humørsvingninger eller social tilbagetrækning. Mange forældre fortæller, at de først opdagede det, da adfærden allerede havde stået på i månedsvis.
Det kan også vise sig mere subtilt: dit barn spiser tilsyneladende normalt sammen med familien, men går på toilettet lige efter, eller undgår gradvist flere og flere fødevarer under påskud af “bare ikke at kunne lide dem”. Som mor selv ved jeg, hvor svært det kan være at skelne mellem almindelig teenage-kræsenhed og noget, der kræver hjælp udefra.
Andre tegn kan være, at dit barn pludselig vil spise alene på sit værelse, udvikler faste ritualer omkring måltider, eller bliver usædvanligt optaget af at læse indholdsdeklarationer. Nogle unge udvikler også et stort behov for kontrol på andre områder af livet – skole, træning eller sociale relationer – som en slags parallel til den kontrol, de søger gennem mad og krop. Det er sjældent én enkelt adfærd, der er afgørende, men snarere et mønster, der ændrer sig over tid og fylder mere og mere i hverdagen.
Har jeg svigtet mit barn, hvis jeg ikke opdagede det tidligere?
Nej. Spiseforstyrrelser er ofte designet til at skjule sig – for barnet selv, ikke kun for jer som forældre. Skyldfølelsen, som så mange forældre bærer rundt på, hjælper hverken dig eller dit barn videre.
Det, der derimod gør en forskel, er hvad du gør nu. At du søger viden, taler åbent om det og opsøger professionel hjælp, er et stort og vigtigt skridt – uanset hvor langt inde i forløbet I allerede er.
Mange forældre, jeg møder, bruger unødvendigt meget energi på at bebrejde sig selv for det, de ikke så tidligere. Den energi kan i stedet bruges fremadrettet – på at være til stede, lytte og skabe et rum, hvor dit barn tør vise sig sårbar. Det er ikke perfektion, der hjælper et barn videre, men en oprigtig vilje til at forstå og støtte, uanset hvor svært det kan føles i øjeblikket.
Hvordan får man spiseforstyrrelse hjælp i Aabenraa?
Spiseforstyrrelse hjælp i Aabenraa kan tage form af individuel terapi, familieterapi eller en kombination, afhængig af hvor problemet sidder mest. Som certificeret psykoterapeut MPF arbejder jeg med både den følelsesmæssige bagvedliggende historie og den måde, kroppen og nervesystemet reagerer på i pressede situationer.
I mit arbejde tager jeg udgangspunkt i en narrativ og systemisk tilgang, hvor vi sammen udforsker, hvilken funktion spiseforstyrrelsen har fået i dit eller jeres liv – og hvordan I langsomt kan finde andre, mere skånsomme måder at håndtere svære følelser på. Du kan læse mere om, hvordan jeg griber terapiforløb an, hvis du er nysgerrig på metoden.
Er der behov for medicinsk overvågning, vægtstabilisering eller diætistfaglig rådgivning, samarbejder jeg gerne med egen læge eller relevante instanser – terapien hos mig erstatter ikke somatisk behandling, men supplerer den med det psykologiske arbejde.
Et typisk forløb starter med en indledende samtale, hvor vi sammen kortlægger, hvad der fylder mest lige nu, og hvilken form for støtte der giver bedst mening. Herfra tilrettelægger vi et forløb, der tager højde for både tempo og tryghed – nogle har brug for hyppige samtaler i en periode, mens andre foretrækker et roligere forløb over længere tid. Der er ikke én rigtig måde at gøre det på, og forløbet justeres løbende, efterhånden som I finder ud af, hvad der virker for jer.
Kan familieterapi hjælpe, når det er ét familiemedlem, der har det svært?
Ja, i mange tilfælde giver det stor mening at inddrage hele familien, selv når spiseforstyrrelsen “kun” rammer én person. En spiseforstyrrelse påvirker sjældent kun den, der er ramt – den påvirker måltider, stemning, søskende og samspillet i hjemmet.
I familieterapi arbejder vi med, hvordan I som familie kan støtte hinanden uden at gå i selv-bebrejdelse, konflikt eller kontrol. Det handler om at genskabe tryghed omkring mad og samvær, uden at det bliver en kampplads. Du kan læse mere om, hvordan et forløb med familieterapi kan skrues sammen.
Hvad kan jeg som forælder gøre, indtil hjælpen starter?
Indtil et terapiforløb går i gang, kan du som forælder gøre en forskel ved at møde dit barn med nysgerrighed frem for kontrol. Undgå at fokusere samtaler på mad, vægt eller udseende, og prøv i stedet at skabe rum for, at følelser kan komme frem.
Det betyder ikke, at du skal ignorere bekymrende adfærd – men at du forsøger at forstå, hvad der ligger bagved, frem for at korrigere symptomet. Spørgsmål som “hvordan har du det egentlig med dig selv lige nu?” åbner ofte mere op end “hvorfor spiser du ikke?”.
Sundhedsstyrelsens regionale vejledning peger på, at tidlig opmærksomhed på både de psykiske og fysiske symptomer øger chancen for, at behandlingen virker hurtigere (Region Midtjylland).
Det kan også hjælpe at holde fast i almindelige familierutiner, som fælles måltider uden pres, og undgå at gøre mad til et forhandlingsemne. Prøv at skabe forudsigelighed og ro omkring spisesituationer, samtidig med at du signalerer, at dit barn er elsket og set – uanset vægt, udseende eller spisemønster. Den slags stabilitet kan være med til at mindske noget af det pres, dit barn i forvejen mærker indeni.
Bliver det nogensinde anderledes?
Ja, det bliver det – for de aller fleste. Med den rette hjælp, tålmodighed og tid kan både børn, unge og voksne opbygge et roligere, mere fredeligt forhold til mad, krop og sig selv. Vejen er sjældent lige, men den findes.
Forskning peger på, at spiseforstyrrelser i høj grad kan behandles, særligt når der arbejdes både med de psykologiske mønstre og den kropslige regulering samtidig (Psykologer i Danmark). Det er netop dette samspil, jeg arbejder ud fra i mit arbejde med traume- og nervesystemregulering.
Hvornår skal jeg søge professionel hjælp frem for at vente og se tiden an?
Du bør søge hjælp, så snart du oplever bekymrende ændringer i spisemønster, humør eller kropsopfattelse, som varer ved over tid – ikke først når situationen er kritisk. Jo tidligere en spiseforstyrrelse bliver mødt, jo lettere er den ofte at vende.
Er der akut fare for helbredet – kraftigt vægttab, besvimelser, hjerteproblemer – skal du kontakte egen læge eller skadestue med det samme. Terapi hos mig er et supplement til den somatiske opfølgning, ikke en erstatning for den.
For voksne, der bærer på tidlige traumer relateret til krop og selvværd, kan det også give mening at kigge nærmere på traumeterapi, da mange spiseforstyrrelser har rod i ubearbejdede oplevelser langt tilbage i livet.
Hvad kan jeg selv gøre for at støtte behandlingen mellem sessionerne?
Terapien foregår ikke kun i rummet, men også i hverdagen derhjemme. Det kan hjælpe at aftale konkrete, små skridt mellem sessionerne – for eksempel at øve sig i at spise et bestemt måltid sammen uden at tale om mad, eller at sætte ord på en svær følelse i stedet for at handle den ud gennem spisning eller motion.
Det er også vigtigt, at du som pårørende passer på dig selv undervejs. At have et familiemedlem med en spiseforstyrrelse kan være psykisk belastende, og det er helt naturligt at have brug for egen støtte – hvad enten det er gennem venner, netværk eller egen terapi. Jo mere ro og overskud du selv har, jo bedre er du rustet til at være en stabil støtte for dit barn eller din partner gennem forløbet.
Hvad kan jeg tilbyde dig og din familie?
Jeg er certificeret børne-, familie- og psykoterapeut MPF med over 20 års erfaring, og medlem af Dansk Psykoterapeutforening, som stiller strenge krav til uddannelsens kvalitet. Ved siden af terapeutuddannelsen har jeg en etårig neuroaffektiv efteruddannelse under Susan Hart, herunder Theraplay og NAA/MIMP, som ofte er relevant, når kroppens signaler spiller en central rolle – hvilket de netop gør ved spiseforstyrrelser.
Nogle gange inddrager jeg også min rolige og venlige havanese-hund Ronja i sessionerne. For mange – især børn og unge – kan et roligt dyr i lokalet skabe en tryghed, der gør det lettere at åbne op om svære følelser.
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende indledende samtale, så du kan mærke, om det føles rigtigt at tage det første skridt sammen med mig. Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre nærmere om, hvordan et forløb kan se ud for netop jer.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid tager det at komme sig fra en spiseforstyrrelse?
Det er meget forskelligt fra person til person og afhænger af, hvor længe symptomerne har stået på, og hvad der ligger bag. Nogle oplever fremskridt inden for få måneder, mens andre har brug for et længere forløb over et år eller mere. Det vigtigste er ikke tempoet, men at processen føles tryg og meningsfuld.
Skal hele familien med til terapien, hvis det er mit barn, der har en spiseforstyrrelse?
Ikke nødvendigvis fra start. Ofte begynder vi med individuelle samtaler med barnet eller den unge, og inddrager derefter familien, hvis det giver mening for forløbet. Vi aftaler altid formen sammen, ud fra hvad der føles rigtigt for jer.
Kan jeg få hjælp, selvom jeg ikke er sikker på, om det “er alvorligt nok”?
Ja, helt bestemt. Du behøver ikke en diagnose eller en kritisk situation for at have ret til at søge hjælp. Bekymring, tvivl og en fornemmelse af, at noget ikke er, som det plejer, er nok til at tage den indledende samtale.
Hvad koster et terapiforløb?
Priserne varierer afhængigt af, om det er individuel terapi, familieterapi eller supervision. Du kan se de aktuelle satser på priser på psykoterapi, eller du kan spørge direkte ind til det under den gratis indledende samtale.
Hvor foregår samtalerne?
Samtalerne foregår i rolige, trygge rammer hos Det Kreative Hus, Haderslevvej 1 i Aabenraa. Her er der plads til, at både børn, unge og voksne kan tale frit, uden at føle sig presset eller overvåget.
